Fakta & information

Transport til skole

Har du behov for kørsel til og fra skole, kan du benytte lokalbussen gratis.

Fynbus´ lokalruter 691, 692, 693 kører til og fra Vissenbjerg Skole. 

I Assens Kommune er det gratis for alle børn under 16 år at benytte sig af lokalruterne (en lokalbus er en busrute, som kun kører inden for kommunegrænsen). Det er uanset om du går på en privat- eller folkeskole. Fra august 2022, er det heller ikke længere nødvendigt for børn under 16 år, at vise et buskort på de lokale ruter, man hopper blot på og af som det passer. Nærmer du dig de 16 år, er det dog altid en god idé at have dit sygesikringskort med i tasken i tilfælde af kontrol i bussen.

Har dit barn behov for at benytte en regionalrute, (en regionalrute, er en rute som passerer minimum to kommuner) skal I som forældre selv bestille og betale elevens periodekort hos FynBus.

Har du spørgsmål vedr. bustider, trafikinfo, øvrige billetter mv., kan du kontakte FynBus’ kundeservice på 63 11 22 00. Du kan også orientere dig om køretider på Rejseplanen.dk

 

 

Transport ved midlertidig tilskadekomst

Får dit barn brug for midlertidig transport på grund af en skade, operation eller andet, kan du ansøge om transport til og fra skole. 

Det er Skole og Dagtilbud i Assens Kommune der behandler din ansøgning. Du ansøger om transporten via Link til ansøgning om transport ved tilskadekomst. 
Når du ansøger, skal du bruge dit NemId - samt kunne vedhæfte dokumentation for sygdommen fra læge eller sygehus. 

Har du spørgsmål til dine muligheder for kørsel, kan du kontakte Pladsanvisningen Susanne Schwartz på telefon 64 74 64 42.