Principper

PRINCIP DEN ÅBNE SKOLE

Redigeret april 21

Formål
Den åbne skole er en skole, som inddrager sin omverden. Det kan være lokalsamfundet,
musikskolerne, erhvervslivet, idrætsforeningerne, virksomheder eller bymuseet.
Skolerne skal åbne sig over for det omgivende samfund. Det skal skolen gøre ved at
arbejde sammen med lokale organisationer som for eksempel idrætsforeninger, musik- og
billedskoler eller ungdomsskolen.

Læs evt. mere : Den åbne skole

Målsætning
På Vissenbjerg Skole vil vi med den åbne skole og samarbejdet med det omgivende
samfund øge elevernes trivsel og motivation, styrke den faglige kvalitet og give eleverne et
kendskab til samfundet. Den åbne skole viser vores elever en klar sammenhæng mellem
teori og praksis og gør fagene anvendelsesorienterede. Det skal være med til at skabe
sammenhængskraft i lokalsamfundet og gør vores elever mere livsduelige.

Samarbejdet skal være med til, at klæde eleverne på til deres valg af ungdomsuddannelse
og job.

På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:

• Inddrage elevernes motivation og interesser i tilrettelæggelsen af samarbejdet med
  lokalsamfundet.
• Både inddrage samarbejdet i forbindelse med fagenes mål, elevernes almene
  dannelse, men også i forbindelse med den understøttende undervisning.
• Udvikle samarbejder med musik-, kunst- og kulturskoler, der kan være med til at
  inspirere eleverne til at udfolde deres musikalske og kunstneriske interesser.
• Udvikle samarbejder med lokale idrætsforeninger, der kan give eleverne en indsigt i
  variationen af idrætsgrene, kan motivere dem for at dyrke idræt og lyst til at deltage
  i det lokale idrætsliv.
• Samarbejde med ungdomsskolen om at give eleverne mulighed for et alternativt
  uddannelsestilbud, når det er til gavn for deres læring og motivation.
• Tilstræbe at samarbejdet med erhvervslivet styrker elevernes evne til innovation og
  iværksætteri samt deres uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.
• For at styrke muligheden for at personer udefra kan deltage i undervisningen og
  bidrage med særlige kompetencer og viden, opretter skolen et katalog af eksterne
  aktører. En slags bank af folk, der har interesse for at deltage i undervisningen.
• Tilstræbe at inddrage forældre i planlægning og gennemførelse af aktiviteter knyttet
  til den åbne skole.
• Organisere aktiviteterne i samarbejdet mellem skole og det omgivende samfund
  efter klare aftaler, ansvarsfordeling og med en høj sikkerhed for alle elever.

FORÆLDRESAMARBEJDE

Formål:
Princippet ligger i forlængelse af folkeskolelovens § 2, stk. 3: Elever og forældre
samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål:

”Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne
kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse
og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur
og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til
deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den
enkelte elevs alsidige udvikling.”

Målsætning:
Målsætningen er at skabe rammerne for det bedst mulige samarbejde gennem klar
kommunikation, involvering og gennemsigtighed. Dette gøres bl.a. gennem
kontaktforældre, forældremøder, skole/hjem samtaler og klassekasse, som beskrevet
neden for.

På Vissenbjerg skole vil vi derfor:

Kontaktforældre:

Formålet med kontaktforældre er, at styrke klassens trivsel og et godt miljø for klassen
gennem et positivt fællesskab og konstruktivt samarbejde mellem klassens forældre,
lærere og pædagoger.

I samarbejde med kontakt-/klasselæreren fastlægges dagsordenen for forældremøderne
og kontaktforældrene sørger for, at vigtige emner og problemstillinger kommer med på
forældremødernes dagsordener.

Derudover planlægger kontaktforældre indholdet og det praktiske omkring arrangementer i
klassen.

Det skal tilstræbes, at hver klasse har 4-5 kontaktforældre.
På skoleårets første forældremøde i august/september vælges kontaktforældrene.
For at sikre erfaring og sammenhæng i arbejdet tilstræbes det, at valget gælder i to år. I 0. klasse vælges første
gang fire kontaktforældre, hvor to fortsætter i 1. klasse og to er på valg.
I 5. klasse vælges nye kontaktforældre.

Forældremøder:

Forældremøderne skal sikre et godt samarbejde mellem skole og forældre omkring
klassen.

Forældremødet giver en orientering om klassens faglige og sociale status. Mødet bør
være præget af dialog og debat med det formål at styrke fællesskabet omkring klassen og
sikre inddragelse af forældrene i drøftelse og løsning af faglige og trivselsmæssige
problemer.

Forældremøderne medvirker til at skabe et godt forældrefællesskab omkring klassen.

Lærerne fastlægger og planlægger i samarbejde med kontaktforældrene
dagsordenen for mødet i rimelig tid inden mødets afvikling.
Det tilstræbes at dagsorden sendes ud 4 uger før forældremødet.

I forbindelse med centrale møder mellem forældre og skolen skal dato og tidspunkt
meldes ud i tilstrækkelig tid før mødet skal afholdes, således at det med rimelighed kan
forventes at forældrene har mulighed for at prioritere og planlægge deres deltagelse i
mødet.

Skole/hjem samtaler:

Skole-hjem-samtaler skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det
enkelte barns faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling.

Skole-hjem samtalerne sikrer dialog mellem lærer, elev og forældre i forhold til
fastsættelse og opnåelse af konkrete mål for udviklingen både fagligt og socialt.

Samarbejdet bygger på gensidig tillid mellem skole og hjem.

Det tilstræbes at tilbyde to årlige skole/hjemsamtaler pr. elev. En i efteråret og en i foråret.

Skolen tilstræber at indkalde til skole-hjem-samtaler i tilpas god tid, og at afholde
samtalerne, så alle forældre har reel mulighed for at deltage.

Skolen vurderer løbende, om der er brug for ekstra skole-hjem-samtaler for en elev.

Skolen tilstræber at give forældrene fyldestgørende viden om, hvordan de i hjemmet kan støtte deres barns læring.

Klassekasse:
Det er frivilligt om en klasse ønsker at have en klassekasse.
En klassekasse er en fælles pengeindsamling blandt forældrene, som den enkelte klasse
kan vælge at etablere. Indbetaling til en klassekasse er frivilligt og administrationen
varetages af forældrene selv. Det er forældrene i klassen, som beslutter hvor meget der
skal betales til klassekassen.

Formålet med at have en klassekasse, er at give klassen lidt ekstra midler, som kan
bruges til fælles oplevelser. Det kan ikke gøres til en betingelse for nogen elevs deltagelse
i klassens aktiviteter/oplevelser, at forældrene betaler til kassen.

Klassekassen kan anvendes til fælles udgifter, der ikke er en direkte forudsætning for
undervisningens gennemførelse og formål. F.eks. klassefester/-arrangementer, fornøjelser
ved udflugter o.lign.

Brugen af klassekassen fastlægges af forældre og klasseteamet i fællesskab.

Klassekassen kan ikke bruges til aktiviteter og redskaber, som er
grundlæggende for undervisningen. Disse udgifter dækkes altid af skolen.

FUNDRAISING OG SPONSORATER

Formål
Vi er positive overfor sponsorater som middel til at opnå mål, der ellers ikke vil være
mulighed for at gennemføre. Samarbejde med sponsorer skal til enhver tid foregå på et
ordentligt etisk grundlag og i overensstemmelse med skolens og kommunens værdier.

NB! Al undervisning i folkeskolen er gratis, og det gælder også
undervisningsmidlerne. Derfor må disse ikke være afhængige af
sponsormidler.

Målsætning
At åbne mulighed for at tilføre Vissenbjerg Skole yderligere ressourcer i form af sponsorater,
legater, gaver eller materialer til forbedring af undervisningsmulighederne.
Samarbejde med sponsorer skal til enhver tid foregå på et ordentligt etisk grundlag og i
overensstemmelse med skolens og kommunens værdier og regler på området

På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:
Vilkår for modtagelse af sponsorater mv.:

• Økonomisk støtte kan ydes til skolen af fonde, virksomheder, foreninger og
  privatpersoner.
• Støtte kan ydes til ethvert formål, som er foreneligt med folkeskolens formål og de
  af skolebestyrelsens fastsatte principper for Vissenbjerg Skole.
• Undervisningen må ikke styres af eller gøres afhængig af gaver eller sponsorstøtte.
  Vi afviser sponsorer, der betinger sig, at de får indflydelse på eller bestemmelse
  over den aktivitet m.v., som sponsor ønsker at støtte.
• Sponsorstøtten må ikke opfordre elever, personale og forældre til at købe eller
  anvende sponsors produkter.
• Ved tilbud om gaver og ved deltagelse i konkurrencer må der ikke stilles direkte
  eller indirekte krav om modydelser.
• Enhver form for offentliggørelse af resultater og erfaringer opnået gennem
  sponsorstøttede aktiviteter eller ved deltagelse i konkurrencer må kun ske efter
  godkendelse fra skoleledelsen.
• Der kan ikke stilles krav om, at lærere og pædagoger bruger tid på at skaffe gaver
  eller sponsorater.
• Gaver og sponsorstøtte i form af penge registreres på skolens konto.

Ansvar for princip:
Alle projekter, der har til formål at skaffe gaver eller sponsorstøtte til
skolen - også fra offentlige eller private fonde, skal forhåndsgodkendes af skoleledelsen.
Tvivls- eller fortolkningsspørgsmål forelægges skolebestyrelsen.

IDRÆT

Formål
Alle skolens elever har idræt på skemaet, og faget prioriteres på lige vilkår med skolens
øvrige faglige fag.

Målsætning
Som ved al undervisning er det også i idræt af afgørende betydning for elevens udbytte, at
denne møder forberedt til undervisningen.

På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:

• Der skabes tradition for at alle elever deltager i idræt.
• Alle elever møder omklædte til idræt og alle elever går i bad efter idræt.
• Hvis vejrforholdene tillader det, skal det tilstræbes at undervisning foregår udendørs
  fra medio april til medio oktober
• Elever skal medbringe håndklæde, idrætstøj og fodtøj, som passer til vejret.
  Udendørs fodtøj kan ikke bruges i hallen, hvorfor benyttes kun indendørs sko.
  Man dyrker ikke idræt i det samme tøj man har på i de øvrige undervisningstimer.
• Af sikkerhedshensyn skal smykker og ure tages af inden idræt.
• Elever med fodvorter skal have badesandaler eller lign på.
• Elever som af f.eks. religiøse, kulturelle eller personlige årsager ikke ønsker at
  deltage i omklædning / bad sammen med andre, kan få mulighed for individuelt at
  foretage omklædning og bad.
• Der kan i lighed med alle andre fag gives lektier i idræt
• Ved et ekstraordinært stort fravær, hyppig forglemmelse af idrætstøj, håndklæder
  indkaldes forældre til samtale på skolen.

Fritagelsesregler
Elever kan efter en skriftlig anmodning fra hjemmet fritages helt eller
delvist for fysiske aktiviteter én uge ad gangen - dog højest i fire
sammenhængende uger. Fritagelse over fire uger kan kun forekomme
ved fremvisning af lægeattest. Udgiften til lægeattesten betales af
skolen.
De elever, som er fritaget, skal være til stede i idrætstimerne. Ved
fritagelse over fire uger træffer skolelederen i samråd med hjemmet og
læreren afgørelse om hvordan timerne skal anvendes.

Færden mellem skolen og Vissenbjerg hallen
0.-4. klassetrin: lærerne følger eleverne. Afvigelse her fra aftales med
klassens forældre og meddeles skolens leder.
5.-9. klassetrin: eleverne kan færdes uden lærerledsagelse under
hensyntagen til skolens ordens- og samværsregler.

INKLUSION

Formål:
Den aktuelle baggrund for arbejdet med inklusion i skolen i dag er en lovgivning i 2012. I
dag bygger Folkeskoleloven på princippet om en inkluderende skole – en skole for alle.

Målsætning:
Dels tilstedeværelse i klasserne. Dels de enkeltes faglige udbytte af at være inkluderet i
folkeskolen og endelig elevernes trivsel. Vissenbjerg Skole arbejder derfor ud fra følgende
bud på kriterier for vellykket inklusion:

• Flest mulige elever har deres fysiske tilstedeværelse på skolen frem for i
  specialtilbud.
• Alle elever deltager og føler sig værdifulde i skolens faglige og sociale fællesskab.
• Alle elever får størst mulig læring både fagligt og socialt i forhold til deres evner.

På Vissenbjerg skole vil vi derfor:

• Sørge for at der er hjælp og støtte til lærere og pædagoger, som er udfordret i arbejdet
• med børn med særlige behov. Hjælpen skal være let at rekvirere og gerne findes på selve
  skolen, for eksempel i form af inklusionsvejledere.
• Have veluddannede (men ikke nødvendigvis specialuddannede) lærere og pædagoger,
  som har forståelse for og opdateret viden om, hvad inklusion kræver og som ved, hvor de
  kan søge støtte og hjælp.
• Have et tæt, fagligt stærkt samarbejde mellem pædagoger og lærere.
  Arbejde med en undervisningspraksis, som er inkluderende ved at drage fordel af
  elevernes forskellighed.
• Have en forældregruppe der har tillid til hinanden og tør lufte deres bekymringer ærligt,
  direkte og åbent, og som tager ansvar for, at deres barns klasse fungerer i sin
  mangfoldighed.
• Have elever som er bevidste om, at alle som udgangspunkt har ret til at være en del af
  skolen og som også bliver inddraget i, hvad de selv kan gøre for at inkludere deres
  kammerater – helt konkret.

PRINCIP FOR KLASSEDELING PÅ VISSENBJERG SKOLE

Formål
Princippets formål er at medvirke til skabe en ordentlig, gennemsigtig og inddragende
proces, når det besluttes, at klasser skal deles på ny, fx ved sammenlægninger.

Målsætning
Det er en stor forandring at komme i en ny klasse, og derfor er det vores målsætning, at
klasseskift kun sker, når der er tungtvejende pædagogiske eller økonomiske grunde, og at
forløbet opleves som trygt og godt, for både elever og forældre. Vi sætter særligt fokus at
skabe gennemsigtighed, god kommunikation og medinddragelse, så processen og
kommunikationen bliver respektfuld, ordentlig og rettidig.

Når vi skaber nye fællesskaber, tilstræbes det at lave homogene klasser, hvor der tages
hensyn til:

• Ensartet klassestørrelse
• Interesseområder og relationer
• Fordeling af drenge og piger
• Gruppedynamik med fokus på at danne grundlag for det bedst mulige trivsels- og
  læringsmiljø

På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:

• Beslutning om klassesammenlægning/-deling træffes af skolens ledelse.
• Beslutningen forelægges skolebestyrelsen ved først kommende bestyrelsesmøde
• Elever og forældre informeres så tidligt som muligt om en forestående klassedeling
  – gerne inden 1. april.
• De berørte forældre informeres af ledelsen pr. brev, hvor processen beskrives.
• Eleverne informeres af klasselæreren.
• Elever og forældre informeres som udgangspunkt samtidigt.
• Eleverne inddrages i processen ved elevsamtaler og spørgeskema.
• Årgangsteamet udarbejder et forslag til den nye klassedannelse og fremlægger det
  for skolens ledelse, som træffer den endelige beslutning
• Senest 1. juni får forældre besked i Aula om, hvilken klasse ens barn skal gå i
• Når klasserne er dannet afholdes der i august et forældremøde, hvor det drøftes,
  hvordan forældregruppen bedst muligt støtter op om den nye klasse. Der vælges et
  nyt forældreråd
  
  Forældrenes ansvar:
• Forældrene bestræber sig på at bidrage konstruktivt i processen. Dette ved at
  deltage på de indkaldte møder og have en positiv tilgang til den nye klasse, de nye
  kammerater, forældre og lærere/pædagoger
• Forældrene skal have fokus på både individet og fællesskabet. I en ny klasse skal
  både ens eget barn og hele klassen være i en god faglig og trivselsmæssig
  udvikling
• Forældrene skal prioritere den nye klasse. Fx ved at have et aktivt
  klasseforældreråd og at forældrene bestræber sig på at deltagelse i de tilrettelagte
  arrangementer
  
  Vedtaget november 2022

23 KONFIRMATION

Formål
At konfirmationsforberedelsen og blå mandag tilrettelægges og planlægges i skoletiden.

Målsætning
På Vissenbjerg Skole er der konfirmationsforberedelser for 8. årgang.
Konfirmationsforberedelsen tilrettelægges i et samarbejde mellem præsterne i Vissenbjerg
og skolen.

På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:

• Konfirmationerne er fast placeret i St. bededagsweekenden fredag - 8.a, lørdag -
  8.b og søndag 8.c.
• Elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse skal tilbydes et alternativt
  tilbud.
• I tilfælde af 4 klasser på 8. årgang er der 2 konfirmationer om søndagen.
• Blå mandag: Der er tradition for, at eleverne på den først følgende mandag efter
  konfirmationen har fri for at fejre konfirmationen.
• Vissenbjerg Skole har besluttet, at alle elever - uanset om de er kirkelig konfirmeret,
  borgerligt konfirmeret eller ikke konfirmeret (fx andre religiøse overbevisninger) får
  fri på den først følgende mandag efter den konfirmationsdag, hvor flest er blevet
  konfirmeret.

PRINCIP FOR LEJRSKOLER JAN. 23

Formål
På Vissenbjerg Skole tager vi på lejrskole for at bidrage til elevernes dannelse og
uddannelse. Lejrskolen bidrager til flere perspektiver på emner og temaer som led i den
daglige undervisning, samt skaber samvær og oplevelser, der beriger vores fællesskab og
skaberkraft, samt personlige udvikling.

Målsætning
At klassens undervisning, fællesskab og skaberkraft styrkes gennem lejrturens
planlægning, afvikling og indhold.

På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:

• I indskolingen tager vi på lejrskole/hyttetur med én overnatning (3. klasse) i
  Danmark.
• På mellemtrinnet tager vi på lejrskole med to overnatninger (5. klasse) i Danmark
• I udskolingen tager vi på lejrskole med fire overnatninger (7. klasse) i Danmark.
• I 9. klasse tager vi på lejrskole til København med to overnatninger.
• Specialklasser tager afsted på hytteture i lige og ulige år – se nedenfor
• LKT tager af sted med jævne mellemrum
• Vi inddrager eleverne og kontaktforældrene i planlægningen, så de er
  medansvarlige for turens positive afvikling

Skolen finansierer lejrskoler, men der indsamles kostpenge pr døgn ud fra
husholdningsrådets kosttakster (86,- pr. jan. 2023).
Klassekassen må gerne bidrage med tilskud til aktiviteter, der ikke er
undervisningsrelaterede.

Budget:
Der afsættes 350,- pr elev i 3. klasse (og IKL ulige år), lærerudgift 1300,-
Der afsættes 650,- pr elev i 5. klasse (og MKL og LKT i lige år), lærerudgift 1500,-
Der afsættes 850,- pr elev i 7. klasse, lærerudgift 3500,-
Der afsættes 600,- pr elev på 9. årgang, lærerudgift 1500,-
Der afsættes 650,- pr elev i UKL (i ulige år), lærerudgift 1500,-

PRINCIP FOR MEDDELSESBOGEN JAN. 23

Formål
Meddelelsesbogen anvendes med afsæt i et helhedsorienteret ressourcesyn på eleven
som dialogværktøj mellem elev, forældre og skole med henblik på at understøtte elevens
faglige og alsidige udvikling.

Målsætning
Elev, forældre og skole oplever Meddelelsesbogen som et ubureaukratisk og meningsfuldt
værktøj, som bidrager til, at eleven oplever mestring, får øje på egne ressourcer, inddrager
elevens perspektiv, og at skolen arbejder fællesskabende med elevens ressourcer.

På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:

• Anvende meddelelsesbogen som led af en formativ evalueringspraksis med et
  fremadrettet sigte, hvor der er fokus på, hvad eleven gør godt.
• Opdatere Meddelelsesbogen to gange årligt i MeeBook 14 dage forud for skolehjem-samtalerne
• Holde Meddelelsesbogen åben og skrive videre i den år efter år, så eleven,
  forældre og skole hele tiden kan læse aftaler og løbende følge elevens udvikling
• Anvende ”Aftalesporet” i Meddelelsesbogen til at notere de aftaler, der laves
  mellem skole og hjem

Meddelelsesbogen er et gennemskueligt værktøj, der skal understøtte elevens
faglige og alsidige udvikling gennem løbende dialog mellem elev, forældre og
skole. Meddelelsesbogen skal ses i samspil med den øvrige dialog mellem elev,
forældre og skole.

Indholdet i Meddelelsesbogen er få aktuelle fokuspunkter i dansk, matematik og
elevens alsidige udvikling. Andre fag kan indgå efter relevans. Skolen udvælger de
elementer af elevens faglige og alsidige udvikling, som vurderes mest relevant at
have dialog omkring.
I børnehaveklassen skal kompetenceområderne sprog og matematiske
færdigheder berøres.

For de elever, der er i udfordringer i skolen, skal Meddelelsesbogen indeholde
informationer og den opfølgning, som skolen har iværksat for at imødekomme
udfordringerne.

For elever i 7. – 9. klasse skal Meddelelsesbogen indeholde overvejelser om
uddannelse og proces for at opnå de faglige krav, der evt. skal opfyldes i
forbindelse med optagelse.

Link: https://www.uvm.dk/folkeskolen/test-evaluering-og-skoleudvikling/meddelelsesbog

MOBNING

Formål
Formålet er, at Vissenbjerg Skole har et formelt handleberedskab i forhold til at forebygge
og gribe ind over for mobning og dermed leve op til lovgivningen på området.
Alle danske skoler er lovmæssigt forpligtede til at forebygge og håndtere mobning.

Læs hele lovteksten her: LBK nr. 316 af 05/04/2017.

Målsætning
Det skal være trygt og rart at være elev på Vissenbjerg Skole.
Det er skolens målsætning at være mobbefri.
Det er IKKE den mobbede, der skal sanktioneres over for, men den der mobber! At undgå
mobning kræver en fælles indsats. Derfor prioriteres det højt på skolen at forældre og
elever bliver inddraget i arbejdet med at forebygge og bekæmpe mobning.

På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:
Vi er opmærksomme på:

• Uoverensstemmelser og misforståelser mellem børn
• Mobning, når en person gentagne gange, over en vis periode bliver udsat for fysisk
  eller psykisk vold fra én eller flere andre personer. Den psykiske vold indbefatter
  også udefrysning og udelukkelse fra gruppen.
• Drillerier som udvikler sig til mobning og bliver mere og mere generende og
  ondskabsfulde i sin karakter.
• Konflikter
• Digital mobning

Læs mere her:
Handleplan mod mobning.pdf

MODTAGELSE AF NYE ELEVER

Formål
Vissenbjerg Skole vil gerne fremme en kultur, hvor der er en åben dialog om forventninger
mellem skolen, familien og den tilkomne elev.

Målsætning
Det er vigtigt, at nye elever og forældre føler sig velkomne på Vissenbjerg Skole, og at
eleven føler sig tryg ved at skulle begynde på skolen.
Det er ligeledes vigtigt, at forældrene bliver grundigt informeret om Vissenbjerg Skole og
om skolens holdninger til undervisning og forældresamarbejde.

På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:

• Elev og forældre inviteres på besøg, hvor gensidige forventninger drøftes og der
  gives en rundvisning på skolen.
• I klassen forberedes eleverne på at der starter en ny elev, blandt andet ved at
  klasselæreren giver en beskrivelse af den nye elev, finder en plads til den nye elev
  og udpeger 2-3 elever, som bliver ansvarlige for at vise den nye rundt og være
  ”hjælper” for den nye elev i de første par uger.
• Klassen kan skrive et velkomstbrev.
• Der udleveres skema + årsplan (elektronisk)
• Elevens elevplan og oplysninger om eventuel specialpædagogisk bistand fra den
  fraflyttede skole indhentes efter underskrivelse af samtykkeerklæring på første
  møde med ledelsen.
• Være opmærksom på evt. vanskeligheder, der kræver støtte fra resursecentret
• I den nye klasse udpeges der særlige velkomstvenner.
• Klasselæreren orienterer via Intra klassens lærere, elever og forældre om den nye
  elevs ankomst
• Der laves nye adresse og telefonlister.
• Klassens forældreråd opfordres til at henvende sig til de nye forældre for at fortælle
  om forældresamarbejdet i klassen.
• På forældremødet præsenteres de nye forældre for klassens øvrige forældre
• Den nye elev og forældre præsenteres for Elev- og ForældreIntra og kobles til
• Klasselæreren aftaler med forældrene, at der bliver taget kontakt en gang om ugen
  i den første tid for at orientere om, hvordan det går med deres barn.
• Klasselæreren har i begyndelsen jævnlige små samtaler med den nye elev om
  trivsel og skolearbejdet.
• Senest en måned efter indmeldelsen vil klasselæreren sammen med forældre og
  elev følge op på elevens faglige og sociale udvikling samt trivsel på skolen.

NORMER OG ORDENSREGLEMENT

Formål:
For at sikre en ordentlig skole, hvor vi har respekt for hinanden og for skolen er der
udarbejdet et sæt normer og retningslinjer, som det forventes at skolens ”brugere” følger.

Målsætning:
Det forventes at alle parter dvs. elever, forældre, lærere, pædagoger og skolens ledelse
arbejder aktivt med, at få normerne til at fungere i det daglige. Det er derfor en god idé
løbende at tale om disse ting i hjemmet, såvel som på forældremøder og lærermøder.

For dette princip tages der udgangspunkt i det afstemte skole og forældresamarbejde, som
kan findes på skolens hjemmeside:

Forventningsafstemt skole-hjem-samarbejde - 2022.pdf

På Vissenbjerg skole vil vi derfor:
Sætte nogle overordnede rammer med nedenstående

• Færden uden for skolen i undervisningstiden
  Kan kun ske efter aftale med den ansvarlige lærer eller ledelsen.
• Pauser
  Skolen har inde ordning, dog skal afdeling 1 være ude i 10-pausen. Hvis læreren
  vurderer at der behov for ude aktivitet/frisk luft, kan princippet afviges.
• Påklædning
  Som udgangspunkt vil Vissenbjerg Skole ikke blande sig i elevernes påklædning.
  Elever og forældre opfordres imidlertid til at tage højde for, at påklædningen især i
  de mindre klasser skal kunne klare en lang dag med forskellige aktiviteter. Eleverne
  bør således møde i praktisk og tilstrækkeligt varmt tøj (det vil sige ”arbejdstøj”). For
  alle elever gælder desuden, at tøj, der kan virke anstødeligt, for eksempel
  top/bluse, der ikke når bukselinningen og/eller er nedringet kan blive påtalt. I særligt
  grelle tilfælde vil forældrene blive kontaktet med henblik på, at få løst problemet.
• Sygdom/udeblivelse fra undervisning
  Er en elev udeblevet fra undervisningen, skal forældrene skriftligt give skolen
  oplysning om grunden hertil. Ved sygdom gives skriftlig besked til klasselæreren.
  Er sygdommen af mere end 2 ugers varighed, kan skolens regning forlanges
  lægeattest herfor.
  Forventningsafstemt skole/hjem-samarbejde på Vissenbjerg skole
  Anmodning om fritagelse fra skolegang

Anmodning om fritagelse fra skolegang:
Hvis der ønskes fritagelse fra en enkelt lektion aftales det med læreren.
Hvis det er flere lektioner op til én skoledag, skal der gives en skriftlig
begrundelse til klasselæreren i kontaktbogen.
Hvis der ønskes fri flere skoledage, skal der skrives en skriftlig
begrundelse i kontaktbogen til skolelederen i god tid.

SFO PÅ VISSENBJERG SKOLE

Formål
En skolefritidsordning er et tilbud på en Vissenbjerg skole om pasning for børn, der er
optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i
børnehaveklasse, jf. folkeskolelovens § 3 stk. 7.

Målsætning
Skolefritidsordningen er et frirum, der danner ramme om børnenes fritid efter endt
skoledag.

”Vi har fokus på at barnets møde med skole/SFO skal være en positiv
oplevelse, der bygger på dialog og samarbejde mellem børn, forældre og
medarbejderne som et fundament for barnets udvikling”.

På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:
SFO’en samarbejder tæt med skolen og personalet har blandt andet timer i skolen,
primært 0. til 4. årgang, men også i specialklasserne, dette gør at børnene vil føle, at der
er en gennemgående voksen i deres hverdag.
Pædagogerne fra SFO’en deltager ligeledes i skolehjemsamtaler, forældremøder samt
andre arrangementer, sådan at børn og forældre oplever skole og SFO som en helhed.
Da vi i SFO'en ser på helhed og barnets udvikling, arbejdes der med pædagogiske
læringsplaner.

Regner om SFO i Assens Kommune

SKEMALÆGNING

Formål
Skemalægningen har til formål at understøtte skolens vision, skolens udviklingsområder,
den vedtagne timefordelingsplan og fordelingen af de fysiske rammer.

Målsætning
Som udgangspunkt skal elevernes skemaer være udarbejdet og godkendt af
skolebestyrelsen senest sidste planlagt skolebestyrelsesmøde inden sommerferien.
Skemaerne udsendes inden eleverne og personalet går på sommerferie.

På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:

• Alle klasser møder kl. 8.00 hver dag og LKT samt specialklasser møder kl. 8:30.
• Der er ingen mellemtimer til klasser og klasselæreren har, så vidt det er muligt, sin
  klasse hver dag.
• Der er dobbeltlektioner i følgende fag: idræt, håndværk og design, billedkunst,
  madkundskab og valgfag samt i natur/teknologi og naturfagene i overbygningen
  (geografi, biologi og fysik/kemi), så vidt det er muligt.
• Ydertimerne fordeles så vidt muligt bedst mellem fagene.
• I afdeling 1 og 2 arbejdes der med parallellægning af fag på årgangen.
• Det tilstræbes at alle årgange får parallellagt min. 2 lektioner i henholdsvis dansk og
  matematik samt prioriterer parallellægning af naturfagene i overbygningen ift. den
  tværfaglige naturfagsprøve og arbejde med denne.
• Det tilstræbes at 1. og 2. årgang har dansk hver dag.
• Vissenbjerg Skole tilstræber modulopdeling af lektionerne. For at undgå markant
  afbrydelse skal dobbeltlektioner ikke ligges over en pause.
• Børnehaveklasse - 3. klasse slutter undervisningen senest kl. 14.00, alle ugens
  dage.
• 8. årgang, der i perioden går til konfirmationsforberedelse, har deres
  konfirmationsforberedelsestimer placeret i ydertimer.
• Det tilstræbes, at klasselæreren har timer i klassen hver dag.
• Det tilstræbes, at en klasse ikke har samme lærer en hel dag.
• Det tilstræbes at tysk lægges som enkeltlektioner.
• Lærerskemaerne udarbejdes så disse optimerer lærernes forberedelsesbetingelser.
  Alle lærere spørges inden skemalægningen om deres ønske.
• Individuelle ønsker/ønsker fra lærerteam prioriteres i forhold til skolens
  pædagogiske mål. Prioriteringen udarbejdes af ledelsen og skemalæggeren.

PRINCIP FOR SKEMALÆGNING PÅ VISSENBJERG SKOLE
Marts 2023

Formål
Skemalægningen har til formål at understøtte skolens vision, skolens udviklingsområder, den vedtagne
fagfordelingsplan og fordelingen af de fysiske rammer.

Målsætning
Som udgangspunkt skal elevernes skemaer være udarbejdet og godkendt af skolebestyrelsen senest sidste
planlagt skolebestyrelsesmøde inden sommerferien. Skemaerne udsendes inden eleverne og personalet går
på sommerferie.

På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:

Prioriteringer, generelt:

• Alle klasser møder kl. 8.00 og har sammenhængende undervisning, ind til eleverne får fri.
  
  
• 0.- 3. klasse slutter undervisningen senest kl. 14.30
  
  
• 4.-6.klasse slutter undervisningen senest kl. 14.30
  
  
• 7.-9.klasse slutter undervisningen senest kl. 15.15
  
  
• Eleverne vil, så vidt det er muligt, have mindst en lektion med klasselærer hver dag.
  
  
• Fagrepetition på dagen undgås medmindre der er tale om to-lærertimer.

Prioriteringer, faglige:

• Det tilstræbes at alle årgange får parallellagt min. 2 lektioner om ugen i henholdsvis dansk og
  matematik samt prioriterer parallellægning af naturfagene i overbygningen ift. den tværfaglige
  naturfagsprøve og arbejdet med denne.
  
  
• Efter ønske kan ressourcepersoner tilknyttes bestemte klasser og timer i et skoleår efter aftale med
  leder.
  
  
• Motorik har en høj prioritet i skemalægningen, og det bliver skemalagt med sammenhængende
  lektioner i gymnastiksalen.
  
  
• Pulsen op; bevægelse dagligt prioriteres i indskolingen, og derfor vil “Pulsen op” timerne fordeles
  over ugen, og vil ligge de dage, hvor der ikke er idræt. Det prioriteres, at de yngste klasser har
  pulsen op i gymnastiksalen og at de ældre elever går i multisalen, og at det så vidt muligt undgås at
  lægge timerne først på dagen.
  
  
• Der skemalægges Pulsen op på hele årgangen, når teamet har teammøde med pædagoger.
  
  
• Der er sammenhængende lektioner i følgende fag: idræt, håndværk/design, billedkunst,
  madkundskab og valgfag samt i natur/teknologi og naturfagene i overbygningen (geografi, biologi
  og fysik/kemi)
  
  
• Retningslinjer for skemalægningen for specialklassetilbud aftales og prioriteres mellem skolens
  ledelse og de forskellige specialklasseteams. Her prioriteres hvilket personale, der skal dække hvilke
  dage, så elevernes faglige og pædagogiske rammer tilpasses bedst muligt – dog med forbehold for
  faglokalefordelingen i forhold skolens almene klasser.

Prioriteringer, faglokaler:

• Fag hvor der er behov for faglokaler prioriteres i skemalægningen, sådan at faglokalets brug
  optimeres mest muligt.
  
  
• 0.-2.kl. benytter eget klasselokale til N/T for at der er plads til resterende klassetrin i faglokalet.
  
  
• Hvis der ikke fysisk er plads til alle H/D hold, vil klasser komme til at bytte halvårligt mellem de to
  lokaler (sløjd og håndarbejde) der er til rådighed til faget Håndværk og design.
  
  
• 0.kl. og 1.kl. har billedkunst i eget klasselokale, da de kun har 1 times billedkunst om ugen.
  
  
• Madkundskab skemalægges ikke mandag morgen, da der kan være udfordringer med at nå at få
  leveret varer.
  
  
• 0.-2. kl. har idræt i gymnastiksalen og i Multisalen.
  3.-9.kl. har idræt i Vissenbjerghallerne.

Prioriteringer, personale:

• Alt pædagogisk personale spørges inden skemalægningen om deres ønsker til skemalægningen.
  Ønsker fra personalet vil blive prioriteret, så de faglige og pædagogiske rammer for eleverne bliver
  tilgodeset bedst muligt. Personalets ønsker gennemgås og prioriteres af ledelsen og skemalægger
  inden skemalægningen. Der vil i det omfang det er muligt blive taget hensyn til individuelle,
  personlige ønsker fra personalet (om eksempelvis hele skemafrie dage ved nedsat tid).
  
  
• Det lægges skemaer, hvor der så vidt muligt ikke er for store huller imellem
  undervisningslektionerne i personalets skemaer.
  
  
• Teammøder: Det prioriteres, at teammøder med pædagoger skal afholdes i løbet af skoledagen,
  således at SFO-personale kan deltage i teammøder med årgangens lærere inden SFO-tiden. For
  øvrigt personale må det forventes, at teammøder kan skemalægges uden for elevernes mødetid.

Prioriteringer, samarbejde med lokalsamfundet

• Musikskolen: Vissenbjerg skole prioriterer samarbejde med musikskolen og der lægges derfor
  skema for musik først, da dette samarbejde på denne måde tilgodeses.
  
  
• Konfirmationsforberedelse: 8. årgang, der i perioden går til konfirmationsforberedelse, har deres
  konfirmationsforberedelsestimer placeret i ydertimer.
  
  
• Fynbus: Der vil i ringetidssættet og skemalægningen blive taget hensyn til Fynbus’ udbud af
  skolebuskørsel.
  
  
• Svømning: Svømning skemalægges efter den tid, vi har fået i Fyrtårn Tommerup. Det aftales med
  svømmelærerne, hvilken fordeling der skal være mellem klasserne i hvilke halvår.

SKOLEBIBLIOTEK OG PLC

Formål
Skolebiblioteket og PLC (Pædagogiske læringscenter) medvirker til at motivere eleverne til
gode og anderledes læringsoplevelser.

Målsætning
Skolebiblioteket og PLC skal understøtte skolens pædagogiske målsætning og
indsatsområder.
Skolebiblioteket og PLC er kulturbærer og -formidler for eleverne og skal sikre disse
mulighed for at udvikle deres evner til at søge, vurdere, bearbejde og formidle viden
(læring) herunder stimulere deres læselyst.
PLC, skal understøtte anvendelsen af IT i alle fag, undervisningsdifferentiering,
projektarbejdsformen og fagligt/tværfagligt arbejde i den daglige undervisning.
IT- og digital læringsplatform er en del af undervisningen i PLC, og medvirker til at gøre
eleverne til kvalificerede brugere.

På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:

• Skolebiblioteket stiller undervisningsmidler til rådighed for undervisningen.
• Alle skolens undervisningsmidler er registreret på og udlånes fra skolebiblioteket.
  Materialesamlingen består af bøger, tidsskrifter, videoer, lydbånd, dias, cd’er og
  meget mere til brug i den daglige undervisning.
• Det er skolebiblioteket, der skaffer materialer fra andre biblioteker og samlinger.
• Skolebiblioteket er åbent hele skoledagen, og alle klasser kommer på
  skolebiblioteket i en time hver uge sammen med klasselæreren.
• I de øvrige timer kan eleverne søge oplysninger eller låne materialer til det
  fag/emne, de arbejder med.
• Skolebibliotekarerne hjælper og rådgiver elever og lærere med at finde egnet
  materiale.
• I frikvartererne er skolebiblioteket normalt åbent og alle er velkomne til at bruge
  biblioteket, låne bøger, læse eller bruge PC’erne

PRINCIP FOR SOCIALE MEDIER

Formål:
Dette princip skal understøtte elevernes digitale dannelse.

Målsætning:
Målet er at sikre, at brugen af sociale medier er medvirkende til at understøtte elevernes
dannelse i brug af teknologier i hverdagen samt den gode opførsel i den virtuelle verden.
Målet er endvidere at eleverne yder digital omsorg over for hinanden ved at kommunikere
konstruktivt og hensynsfuldt, samt at eleverne udviser respekt for hinandens grænser og
overholder gældende love, f.eks. i forhold til brugen af billeder. Elever har et medansvar
for deres kammeraters trivsel også i forhold til de sociale medier.

På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:
Informationsteknologi bliver i stadig højere grad en del af Vissenbjerg skoles hverdag og
undervisning. IT indgår som en væsentlig del af fremtidens videnssamfund og det er en
opgave for skolen at uddanne og danne eleverne til at handle, navigere og lære i nutidens
og fremtidens digitale verden.

Sociale medier er i den henseende et vigtigt område, som både elever, lærere og forældre
kommer i berøring med på daglig basis. De sociale medier rummer en række oplagte
muligheder for at understøtte kommunikationen mellem skole, hjem og omverdenen.

Vissenbjerg skole har oprettet en Facebook-profil, hvor konkrete begivenheder kan deles
med elever, forældre, lærere og andre interessenter. Vissenbjerg skoles Facebook-profil
kan også bruges til at møde potentielle og fremtidige forældre, som overvejer at vælge
skolen til deres børn.

Vissenbjerg skole har udarbejdet principper for brugen af sociale medier, hvor de
principielle regler og holdninger defineres.

Principperne for sociale medier er delt op i fire hovedområder:

1. Vissenbjerg skoles brug af sociale medier generelt
2. Generelle regler for adfærd på de sociale medier
3. Elever og læreres brug af sociale medier i forbindelse med undervisningen
4. Retningslinjer for læreres og elevers relationer på de sociale medier

1. Vissenbjerg skoles brug af sociale medier:

Vissenbjerg skole bruger de sociale medier aktivt og har derfor oprettet en Facebookprofil.
Målgruppen for Vissenbjerg skoles Facebook profil er:

• Elever (nuværende som gamle)
• Forældre (nuværende og tidligere)
• Lærere (nuværende og tidligere)
• Potentielle forældre med skoleklare børn
• Skolens samarbejdspartnere

På skolens Facebookside deles billeder og gode historier fra skolens hverdag, så vi på en
enkel og tydelig måde kan fortælle omverdenen om vores gode skole.

https://www.facebook.com/vissenbjergsk/

Facebook, og andre sociale medier er et supplement, som aldrig kan overtage den
fortrolige og forpligtende dialog mellem skole og hjem.

På skolens sociale medier er det tilladt at dele billeder, indlæg og informationer omkring
hverdagen, så længe det lever op til Datatilsynets retningslinjer. Hvis en elev eller
forælder ønsker et billede eller en film fjernet fra de sociale medier, gør skolen det.

2. Generelle regler for adfærd på de sociale medier:

I forhold til spørgsmålet om deling af portrætbilleder og film, så skal der være en
pædagogisk indsats, hvor eleverne får forklaret alvoren i at dele billeder og film uden en
udtrykkelig tilladelse.

Det er både skolens og hjemmets ansvar at danne eleverne i en god og korrekt adfærd i
forhold til deling af billeder og film.

Den pædagogiske indsats omkring brugen af sociale medier, samt den ulovlige deling af
billeder og film, kan godt foregå i samarbejde med SSP – Skole, Sociale myndigheder og
Politi.

Videre gælder det, at alle opfordres til at være opmærksom på, at kommentarer på de
sociale medier ikke må virke stødende på andre personer.

Alt efter karakteren af kommentarerne er det en god ide at give en advarsel først med en
opfordring til at overholde retningslinjerne og holde en god tone. Krænkende kommentarer
skal altid slettes, og afsenderen skal modtage en advarsel.

En særlig negativ kommentar vil blive slettet, og afsenderen vil herefter blive informeret
om det.

I naturlig forlængelse heraf tolereres digital mobning ikke. Hvis eleverne eller de voksne
får en mistanke om, at der foregår digital mobning, skal det øjeblikkeligt meldes til skolen,
så skolen og forældre kan vurdere, om der skal igangsættes en mobbesag.

Med digital mobning menes usande kommentarer, trusler, tilsvining, grimt sprogbrug og
deling af billeder og film med det formål at skade en elev eller en ansat.

Det er både skolen og hjemmets ansvar at forhindre mobning på de sociale medier.

Adfærden på nettet og de sociale medier skal leve op til samme retningslinjer og normer,
som adfærden i det fysiske rum på Vissenbjerg skole.

3. Elever og læreres brug af sociale medier i forbindelse med undervisningen:

Det er almindelig accepteret, at de sociale medier rummer et stort potentiale for
undervisningen og for klassens sociale liv.

Når lærerne deltager i de lukkede grupper, anbefales det at oprette en profil med kun
professionelt indhold. Det er vigtigt at indtænke deltagelsesmulighed for alle, der ønsker at
være med i gruppen.

Lærerne skal være opmærksomme på deres status og position, når de kommenterer på et
indlæg billede eller film i de lukkede grupper. Lærerne skal undgå at komme med
kommentarer, som kan misforstås og tolkes stødende.

Omgangstonen i de enkelte grupper skal være ordentlig, og leve op til almindelige
standarder for god opførelse. Det vil sige, at det ikke kan tolereres, at gruppedeltagerne
taler eller skriver grimt til eller om hinanden. Dette gælder både for elever, lærere og
forældre, som kommunikerer med hinanden i den lukkede gruppe.

4. Retningslinjer for elever og læreres relationer på de sociale medier:

Assens kommune har klare råd og retningslinjer for relationerne mellem elever og lærere
på de sociale medier. Vissenbjerg skole tilslutter sig Assens kommunens retningslinjer:

Sociale medier – sådan! En guide til de sociale medier fra Assens kommune

SORGBEREDSKAB

Formål
At give en nødvendig og tilstrækkelig støtte til eleven, familien, klassen, læreren i
forbindelse med dødsfald og kriser.

Målsætning
Det kan ikke forventes, at alle voksne er parate til at forholde sig til den sorg, de møder
hos elever, forældre eller kolleger. Derfor er det en opgave ingen må stå alene med.
For at tage del i situationen kræves ikke et overmenneske – kun et menneske.
Planen deles ud til samtlige medarbejdere (også nye) og er en del af Skole/hjem-mappen.
Planen revideres én gang årligt. Seneste reviderede omsorgsplan sættes på
hjemmesiden.
Det er vigtigt, at forældre orienterer skolen, når der sker noget alvorligt for børnene.

På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:
Omsorgsplanen skal opfattes som et beredskab/værktøj, der kan bruges, når ”det, der ikke
må ske, sker”. Alle tiltag skal vurderes individuelt i forhold til de enkelte berørte og deres
situation.

1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l.
2. Når et barn mister - i nærmeste familie.
3. Når skolen mister - en elev - en lærer.

Sorg-omsorgsplan for Vissenbjerg Skole.pdf

PRINCIP FOR SPECIALKLASSER 

Redigeret marts 21

Formål
Specialklasserækken er et af Assens kommunes tilbud til de elever, hvis læring og
udvikling kræver særlig hensyntagen og støtte.
Målgruppen er primært elever med generelle indlæringsvanskeligheder, men elever med
andre betydelige vanskeligheder kan også komme i betragtning.
Specialklasserne er tilknyttet de forskellige afdelinger for derved at arbejde tæt sammen
med almenklasserne, hvor det er hensigtsmæssigt.

Målsætning
Læringsmiljøet skal være præget af tillid og tryghed, hvor der er plads til fejl og
mangfoldighed.
Undervisningen er som udgangspunkt de samme fag som i skolens øvrige klasser. Hvor
det er hensigtsmæssigt, vil enkelte elever indsluses i almenklasserne for både derigennem
at styrke deres faglige og sociale kompetencer.
Undervisningen tilrettelægges individuelt ud fra hver elevs muligheder og kompetencer.
Den enkelte elevs progression følges tæt, og elevernes læring og udvikling dokumenteres.

På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:

• Lave årlige justeringer af klassens størrelse og sammensætning, således at der
  tages hensyn til elevernes faglige og sociale samspil.
• Lægge vægt på at skabe et ligeværdigt og respektfuldt skole-hjem-samarbejde, så vi
  i fællesskab kan udvikle barnets faglige, sociale og personlige kompetencer.
• Arbejde tæt sammen med PPR (Psykologisk pædagogisk rådgivning),
  læsekonsulenten, tale-/hørepædagoger og ergo-/fysioterapeuter.
• Arbejde tæt sammen med ungdomsuddannelsesvejlederen for at ruste eleven bedst
  muligt til fremtiden.
• Prioritere gode relationer og forsøge at samle så få voksne som muligt omkring
  klassen. Eleverne skal have et kendt fast team.
• Have bevægelse i klasserne hver dag enten som idræt eller bevægelse i
  undervisningen.
• Opfordre elever, der har mulighed for det, til at komme i SFO, så de sociale
  relationer kan styrkes. 

SUNDHED

Formål:
Sunde elever trives bedre og optager bedre viden. Vissenbjerg Skole har derfor udarbejdet
et princip, som sætter rammerne for, at fremme en sådan kultur.

Målsætning:
Vissenbjerg Skole skal fremme elevernes viden om og forståelse for bl.a. kost, motion og
mental sundhed og disses indvirkning på krop og sind.

På Vissenbjerg skole vil vi derfor:
Arbejde med følgende områder

Kost:
Det er bevist, at sund og nærende mad og drikke har en positiv effekt på et menneskes
indlæringsevne. Vissenbjerg Skole ønsker at fremme elevernes forståelse for vigtigheden
af at indtage en sund kost og skære ned på fed og sukkerholdig kost. Dette gøres blandt
andet ved oplysning og forskellige konkrete tiltag.

Motion:
Motion har ligesom kosten en stor betydning for elevens indlæringsevne og velbefindende.
Vissenbjerg Skole ønsker derfor at sætte fokus på motion som et vigtigt element i
elevernes skoledag. Dette sker blandt andet via bevægelse i undervisningen, legepatruljer
i frikvartererne og skolernes årlige motionsdag.

Skoleboden:
Maden i skoleboden skal afspejle et sundt, nærende og mættende udvalg.

Alkohol og stoffer:
Vissenbjerg Skole accepterer naturligvis ikke, at eleverne i skoletiden indtager eller er
påvirket af alkohol eller nogen former for stoffer. Hvis skolen får en fornemmelse af, at en
elev har et misbrug af den ene eller anden art skal skolen omgående orientere forældrene
og i et samarbejde forsøge at hjælpe eleven til at komme ud af misbruget.

Rygning, snus og e-cigaretter:
På Vissenbjerg Skole er rygning, snus og e-cigaretter totalt forbudt. Dette gælder både
elever, personale og forældre. Skolen ønsker endvidere at gøre en stor indsats for at
forebygge og begrænse elevers rygning, blandt andet ved at oplyse om tobakkens
skadevirkninger på kroppen.

TILSTEDEVÆRELSESPLIGT

Formål
På Vissenbjerg Skole skal elever i alle tilfælde rette sig efter lærernes anvisning.

Målsætning
Alle skolens elever har som udgangspunkt tilstedeværelsespligt efter skemaet. Dette
betyder, at eleverne skal befinde sig på skolens område fra de møder, og til de har fri, det
vil sige også i pauserne. Tilstedeværelsespligten er altid gældende, medmindre andet er
aftalt i forbindelse med undervisningen.

På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:

1. Ved første forseelse skriver klasselæreren hjem
2. Ved anden forseelse sendes eleven på kontoret til samtale med en leder og lederen
   orienterer/ringer efterfølgende til hjemmet
3. Ved tredje forseelse indkaldes forældre og elever til møde på skolen 

TRAFIK

Formål
At skolen støtter op om forældrenes ansvar for børnenes færden i trafikken.

Målsætning
At være en sikker og klog trafikant er en lavpraktisk – men vigtig – del af at være
livsduelig. Det overordnede mål med dette princip er derfor at sætte rammen og retningen
for elevernes udvikling og færden i trafikken.

Herunder er der flere delmål:

• At give et godt udgangspunkt for elevernes læring og udvikling i trafik
• At give elever, forældre og lærere et veldefineret og trygt afsæt for denne læring og
  udvikling
• At fastlægge den overordnede prioritering af de forskellige elementer i
  trafikundervisningen
• At skabe et sikkert fundament for, at en række aktiviteter i skoletiden kan foregå til
  fods eller på cykel på betryggende vis

På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:
Undervisningen, herunder elevernes færden i trafikken i skoletiden, skal tage
udgangspunkt i tre nøgleord:

1. Tryghed
2. Sikkerhed
3. Færdighed

Tryghed for alle interessenter (elever, forældre, lærere, ledelse og medtrafikanter) er
udgangspunkt for, at eleverne kan udvikle de konkrete færdigheder, der gør dem til sikre
og kloge trafikanter. I trafikken er fokus på sikkerhed helt central – og derfor skal der
selvfølgelig også være stor fokus på sikkerheden i undervisningen og på ture. Enhver
trafiksituation skal rumme en passende balance af de tre nøgleord – ud fra erkendelsen af,
at de er indbyrdes forbundne.
Princippet udmøntes i konkret trafikpolitik for skolen med trafik-kontaktlæreren som
tovholder.
Trafikpolitikken godkendes af skolebestyrelsen efter hver revidering.

Vissenbjerg-Skoles-trafikpolitik-Januar-2024.pdf

TRIVSEL

Formål
Vissenbjerg Skole skal være et trygt sted at være for alle, der har en relation til skolen.
Skolebestyrelsen vægter derfor god trivsel som et centralt element i forholdet mellem
elever, skolens personale, ledelse og forældre på Vissenbjerg Skole.

Målsætning
Det er skolebestyrelsens målsætning, at elever, skolens personale, ledelse og forældre
tager ansvar for egen og andres trivsel, for at sikre en sund personlig og faglig udvikling,
så eleverne får mest muligt ud af undervisning og samvær.

På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:

• Styrke den enkeltes relationskompetencer blandt andet ved at inddrage elever i
  relationsskabende aktiviteter, så som venskabsklasser, legepatrulje, samarbejde
  mellem dagsinstitutioner og skolen, kontaktforældre mv.
• Tilstræbe klar og tydelig klasserumsledelse
• Udvise gensidig respekt og kommunikere i en anerkendende og medinddragende
  dialog
• Arbejde for at være gode rollemodeller og understøtte trivselsskabende aktiviteter
  aktivt mellem alle skolens brugere.
• Udvise ansvarlighed og være klare og tydelige i tale og handlinger
• Stile efter at undervise ud fra elevernes faglige og sociale forudsætninger
• Værne om skolens traditioner
• Værne om skolens materiel, så der er rart og ordentligt at være

Hvis dette ikke er tilfældet, er det skolens ledelses opgave at lave tiltag,
som vil kunne rette op på medarbejdernes og elevernes trivsel.

Princip for understøttende undervisning og faglig fordybelse på Vissenbjerg Skole
Redigeret februar 2021

Aftaletekst fra justering af folkeskolereformen 2019:

Øget faglighed og kvalitet
Undervisningen i fagene er sammen med den understøttende undervisning de centrale elementer, der
skal give eleverne kundskaber og færdigheder. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb
og aktiviteter, der har direkte sammenhæng med folkeskolens fag og obligatoriske emner, som giver
mulighed for åben skole og en varieret skoledag, og som sigter på at styrke elevernes undervisningsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.
Reformelementerne om åben skole, bevægelse samt lektiehjælp og faglig fordybelse er uændrede og skal
fortsat løftes både i undervisning i fagene og i den understøttende undervisning. Den understøttende
undervisning er et centralt og væsentligt element i folkeskolereformen og er i sammenhæng med
undervisningen i fagene en afgørende faktor i realiseringen af reformens ambitioner om at øge det
faglige niveau for alle elever, samt mindske betydningen af elevernes sociale baggrund for de faglige
resultater.
Det er afgørende for aftalepartierne, at den understøttende undervisning anvendes som forudsat til at
realisere en mere varieret skoledag, hvor eleverne møder differentierede undervisningsformer, åben
skole, bevægelse og lektiehjælp af høj kvalitet på alle skoler.

Kvalitetsløft af den understøttende undervisning
Den understøttende undervisning skal bygge bro mellem folkeskolens forskellige aktiviteter og muliggøre
samarbejder om åben skole. Folkeskolerne er forpligtede til at indgå samarbejder og partnerskaber med
virksomheder, kultur-, og idrætsforeninger samt musikskoler og ungdomsskoler mv. og derigennem åbne
skolen op mod det omkringliggende lokalsamfund.
Den understøttende undervisning skal hænge sammen med og understøtte folkeskolens formål, skolens
undervisning i fagene og obligatoriske emner og sikre en mere varieret skoledag, med bevægelse og hvor
det omgivende samfund inddrages

Vissenbjerg Skole vil gerne leve op til folkeskolereformens kvalitetsløft af den understøttende undervisning,
og i den forbindelse støtter vi os op af den nyeste forskning, når vi skal se på, hvad der skal til for
at realisere målet om øget faglighed og kvalitet.

Center for politiske studier - Cepos’ forskning viser, at skoler, der opnår en høj undervisningseffekt har elever med lavt fravær og høj
trivsel.

Danmarks Evalueringsinstitut - EVAs rapport viser, at god undervisning er at give alle elever passende faglige udfordringer, bygger på en
god relation mellem lærer og elev, giver eleverne en aktiv rolle i undervisningen, er varieret og alsidig og
giver mulighed for fordybelse og variation.

EVAs rapport om motivation i skolen viser, at følgende fem parametre er afgørende for, at elever bliver
motiveret for læring: viden, mestring, involvering, præstation og relation.

På baggrund af denne forskning, tilrettelægger Vissenbjerg Skole den understøttende
undervisning således:

Understøttende undervisning og faglig fordybelse i 0. – 3. kl:

For at skabe en varieret skoledag og give eleverne glæde og stærke relationer, anvendes fire lektioner af
den understøttende undervisning til Pulsen op. Disse lektioner varetages af årgangens pædagoger, som
bygger bro mellem elevernes fritids- og skoleliv ved at have fokus på inkluderende fællesskaber og
kropsbevidsthed.

De resterende timer til understøttende undervisning anvendes til faglig fordybelse, som varetages af danskog matematiklærerne,
fordi de har en tæt relation til børnene og en god indsigt i deres faglige niveau.
Motivation er båret af relationer, medbestemmelse og en følelse af mestring – disse forudsætninger
kommer bedst i spil, når det er klassens primærlærere, der læser timerne.

Indholdet i faglig fordybelse er lektielæsning, individuel træning, holddeling, elevsamtaler, klassetrivsel, de
timeløse fag, og timerne giver mulighed for en varieret skoledag, bl.a. med åben skole.

Understøttende undervisning og faglig fordybelse i 4. – 9. kl:

Understøttende undervisning anvendes til faglig fordybelse, som varetages af dansk- og matematiklærerne,
fordi de har en tæt relation til børnene og en god indsigt i deres faglige niveau. Motivation er båret af
relationer, medbestemmelse og en følelse af mestring – disse forudsætninger kommer bedst i spil, når det
er klassens primærlærere, der læser timerne.

Indholdet i faglig fordybelse er lektielæsning, individuel træning, holddeling, elevsamtaler, klassetrivsel, de
timeløse fag, og timerne giver mulighed for en varieret skoledag, bl.a. med bevægelse og åben skole.

Folkeskolelovens § 16 d

Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige
reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med
henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i
undervisningen. Undervisningstiden kan afkortes med op til 2 ugentlige undervisningstimer. Skolens leder
kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. § 16 b, stk. 4,
finder tilsvarende anvendelse. I Assens kommune er beslutningen lagt ud til den enkelte skoleleder.

På Vissenbjerg Skole anvender vi §16 d, så der forkortes med to lektioner på 4. – 8. klassetrin og med en
lektion på 9. klassetrin. Det giver mulighed for to-lærer ordning med klassens primærlærere.

VENSKABSKLASSER

Formål
At sætte fokus på trivsel og relationer mellem store og små elever.

Målsætning
At vores store elever bliver gode til at tage ansvar for de yngre elever. At alle elever føler
sig som en del af fællesskabet på Vissenbjerg skole og ikke blot i deres klasse, årgang
eller afdeling.

På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:

• Der bør være min. 1 venskabsdag årligt.
• Opfordre lærerne til at lave arrangementer hen over skoleåret, hvor store og små
  mødes, da der er meget at hente for alle parter både i forhold til læring og til fælles
  trivsel.

VIKARDÆKNING

Formål
Princip for vikardækning har til formål at sikre børnene oplever mindst muligt afbræk i
deres undervisning og hverdag. Alle undervisningsopgaver tilstræbes vikardækket.

Målsætning
Vikardækning søges løst således, at der er mindst muligt afbræk i den planlagte
undervisning.

I situationer, hvor dette ikke er muligt, bør klasserne tildeles en vikar ud fra følgende
prioriteringer:

• 0- 7. klassetrin prioriteres før 8. - 9. Klassetrin
• 0.-4. klassetrin vikardækkes altid.
• Ved to-lærertimer vikardækkes ikke, med mindre den aktuelle undervisning er
  ubetinget afhængigt af, at der er to lærer til stede
• På 8. - 9. klassetrin tildeles vikar ud fra et kvalitetsprincip, da det må forventes, at
  elever på disse klassetrin kan arbejde selvstændigt på skolen

På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:

• Vikaren bør så vidt muligt følge den allerede udlagte ugeplan/skema.
• Vikaren bør have adgang til ugeplanen på Aula og bør derfor, inden
  undervisningen, sætte sig ind i den planlagte undervisning.
• Vikaren bør altid evaluere den afsluttede undervisning, skriftligt, overfor den
  vikardækkede lærer.
• Ved længerevarende fravær bør tilrettelæggelsen af undervisningen foregå i
  samarbejde med den faste lærer, lærerteams eller med skoleledelsen.
• Undervisningen bør så vidt det er muligt følge skemaet/faget.
• Det er ledelsens ansvar at der undervises i relevant materiale ved vikardækning.

Red. dec. 2023

VALGFAG

Formål
Princip for valgfag skal sikre at eleverne i udskolingen (7.-9. Klasse) bliver tilbudt en bred
vifte af valgfag.

På Vissenbjerg Skole vil vi ligeledes signalere seriøsitet omkring valgfagene og eleverne
får således mulighed for enten en karakter eller en udtalelse fra valgfaget, som efter eget
valg kan påføres afgangsbeviset.

Obligatoriske valgfag afsluttes altid med en prøve, men i andre valgfag kan der også
forekomme egentlige prøver, alt efter valgfagslærerens tilrettelæggelse.

Målsætning
At den enkelte elev har mulighed for at vælge valgfag blandt relevante læringstilbud.
Elever i udskolingen bliver tilbudt en bred vifte af valgfag indenfor områderne
Musik/kreative aktiviteter; fysiske udfoldelse og afprøvning af egne grænser;
gastronomi/erhverv; sprog; fagfaglige fag.

På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:

• Skolen laver i foråret et valgfagskatalog og eleverne vælger valgfag efter afholdt
  valgfagsmesse hvor fagene præsenteres.
• På 6. årgang afholdes valgfagsaften, hvor forældre og elever inviteres til en grundig
  præsentation af de 4 obligatoriske valgfag; Musik, Håndværk og design, billedkunst
  og madkundskab
• Valgfagene vælges med en prioriteret rækkefølge med evt. begrundelse for valgene
• Udvalget af valgfag, kan ændres fra år til år, men skal dog tilgodese de elever, der
  ønsker at aflægge afgangsprøve i et fag
• Valgfag vælges forud for skoleåret. Valget er bindende for hele året. Ønsker en elev
  at skifte valgfag i løbet af skoleåret, kan kun skolens ledelse give dispensation til et
  skifte. En dispensation gives efter grundig dialog med elevens forældre og
  klasselærere. Dispensation eller afslag på dispensation gives skriftligt til elevens
  forældre.
• Udbuddet af valgfag vælges hvert år af skolen i samråd med elevrådet, således at
  valgfagene afspejler elevernes interesser.
• Valgfagene skal prioriteres lige så højt, som de ordinære fag
• Eleverne skal vælge mindst ét valgfag. Et valgfag skal udgøre 60 klokketimer.
  Eleverne kan tilbydes valgfag i et omfang svarende til mindst 120
  undervisningstimer årligt, hvor de 60 timer kan ligge udenfor skoletiden
  (ungdomsskolen).
• Valgfagene evalueres løbende gennem skoleåret
• Skolen er ikke forpligtet til at oprette et valgfag, hvis skolen vurderer at antallet af
  deltagere er for lav.
  /Besluttet pr. 22. januar 2020

VOLD OG TRUSLER

Formål
På Vissenbjerg skole skal det være trygt at gå i skole. Derfor accepterer vi ikke vold og
trusler, ligesom vi ikke accepterer chikane, mobning eller anden grænseoverskridende
adfærd, hverken over for andre elever eller medarbejdere.

Målsætning
Det skal være trygt at gå i skole.

På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:
Vissenbjerg Skole arbejder forebyggende ved at have fokus på trygge fællesskaber og
trivsel.

Sker der vold og trusler igangsættes en undersøgelse, og på den baggrund udarbejdes en
handleplan, som tager hånd om den/de forurettede, eventuelle vidner til episoden, samt
den eller de, der har forurettet og udøvet vold og trusler.

Den eller de forurettede og eventuelle vidner får særlig omsorg, til det igen føles trygt at
komme i skole. Skole og hjem aftaler, hvad der er brug for, og hvordan der følges op,
ligesom der tages stilling til, hvad der er behov for af kommunikation jf. skolens actioncard
ved håndtering af krisesituationer.

Elever kan ved overtrædelse af reglerne i henhold til Cirkulære om god ro og orden i
folkeskolen blive bortvist fra skolen.

Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen

Inden en bortvisning effektueres, så undersøges hændelsen, der udløser bortvisningen, af
en fra ledelsen. Personale, der har været impliceret laver sammen med skolens ledelse et
notat, hvor hændelsesforløbet beskrives – denne undersøgelse foretages i tæt
samarbejde med elevens forældre, enten ved at forældrene er orienterede eller ved at
forældrene inddrages.

En bortvisning kan kun besluttes af skolens ledelse og kan i henhold til lovgivningen
maksimalt vare en uge.

Ved bortvisning informeres elevens forældre straks, når bortvisningen er besluttet. Det er
altid en fra ledelsen, der orienterer forældrene om beslutningen.

Forældrene informeres inden for 24 timer om varigheden af bortvisningen. Når de
informeres om dette, så sikrer skolens ledelse, at der er en plan for elevens tilbagevenden
til undervisningen.

I planen for tilbagevenden til skolen indgår en konfliktmægling mellem de implicerede
parter.

Hvis eleven ikke umiddelbart efter bortvisningen skal indgå i sin stamklasse eller, hvis der
overvejes andre pædagogiske tiltag, så informeres forældrene om disse overvejelser og
parthøres. Overvejelser af denne karakter kan gøre, at en plan for tilbagevenden kan have
midlertidig karakter.

I særligt grove tilfælde kan konsekvensen være klasseomplacering eller flytning til anden
skole ligesom grove tilfælde af vold og trusler kan føre til politianmeldelse.

Efter en bortvisning, vil den pågældende elev og dennes forældre blive indkaldt til en
samtale med to ledelsespersoner og eventuelle lærere, hvor eleven og forældre bliver
orienteret om skolens forventninger til opretholdelse af ro og orden samt eventuelt videre
forløb.

Der laves et referat af samtalen, som lægges i elevsagen og sendes til hjemmet. Skulle
sagen give anledning til andre pædagogiske foranstaltninger, så udleveres en
klagevejledning til forældrene, hvis de er uenige i skoleledelsens afgørelse.

Ved bortvisningssager orienteres skolens bestyrelse i den lukkede dagsorden på
førstkommende bestyrelsesmøde.

Vedtaget november 2022